Møllehøjskolen har haft særligt fokus på demokrati og inddragelse af børnene i beslutningsprocesserne siden 1992.
Og det er tredie skoleleder, der nu står i spidsen for den daglige praksis, hvor demokrati er med i alle kroge af skolens arbejde. Det er blevet skolens DNA.
Da Kirsten Musgaard startede som skoleleder i 2013, hørte hun om HUSRÅDET, og mødte det med en sund , jysk skepsis :
– Er det nu så anderledes med det husråd, som de siger?
Hør, hvad hun siger efter 1½ år som skoleleder:
Kirsten Musgaard overtog lederposten efter Karsten Thygesen, som i mange år var skoleleder med husrådet som en vigtig institution på skolen.
Karsten Thygesen kom til Møllehøjskolen i 1995, hvor der var gang i en demokrati-proces. Han syntes, det var en fantastisk god idé at inddrage børnene i beslutningsprocesserne, så han videreførte det initiativ, der var i gang.
Hør ham fortælle om de påhittelige og fantastiske børn, der bidrog med deres perspektiv…
Et par citater fra interviewet her:
Jeg mødtes med børnene hver tirsdag morgen for at snakke om hvordan er den sidste uge gået og hvordan skal den næste blive.
Det tilførte noget til tænkningen i beslutningsprocesserne, for børnene havde ikke en masse forforståelser, begrænsninger og ramme – derimod havde de nogle helt andre og skæve perspektiver.
Det med at arbejde med husråd og demokrati – jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg som skoleleder vil bruge tid på det.
Min oplevelse er, at børn kan være med til at bestemme rigtig meget, og de er opmærksomme på, at de ikke misbruger mandatet. De accepterer, at der er noget, de kan være med til at bestemme og noget, de ikke kan være med til at bestemme.
Vi delte temaerne op, så børnene fint forstod, hvilke ting, de skulle være med til at bestemme. Nogle gange kan det, at de deltager i dialogen, kan være frisættende for dem. Når de ved, at det er de voksne, der træffer beslutningerne, kan de frit kvalificere beslutningerne uden at være urolige for, om de så også skulle stå til ansvar på konsekvenserne af beslutningerne.
Karsten Thygesen fungerer nu som coach og konsulent i organisationsudvikling.